Intro

Kvindekroppen er unik i sin opbygning. Det er ikke kun dens ydre, som gør den forskellig fra mandekroppen. Det kvindelige legeme besidder også enestående organer og sin helt egen fysiologiske balance.

Nogle gange kan kvindekroppen komme ud af sin normale balance. Den kan blive syg i en kortvarig periode eller ændre sig permanent.

Denne del af hjemmesiden kan give dig et indblik i nogle af de ting, som du kan fejle. Du kan læse om specifikke sygdomme eller tage udgangspunkt i et symptom og finde ud af hvilke sygdomme, der kan give anledning til symptomet.

Har du spørgsmål til teksterne eller spørgsmål, som ikke bliver besvaret af teksterne, er du altid velkommen til at skrive til amani@kvindekenddinkrop.dk.

Amani er lægestuderende ved Københavns Universitet og har under hele studiet interesseret sig for, arbejdet med og forsket inden for gynækologi og obstetrik. Sammen med eksperter vil hun gøre sit bedste for at besvare dine spørgsmål med den nyeste viden på området.

Vi håber, at informationerne, som du kan finde her, kan bidrage til din søgen efter kendskabet til din krop.