Hvad er HPV-virus?
Human Papilloma Virus (HPV) er et vortevirus, der giver anledning til en hyppig seksuelt overført virusinfektion.
Der findes over 100 typer HPV-virus. Over 40 af disse giver infektion i underlivet – både udvendigt og indvendigt.
Hvem får HPV-virus i underlivet?
Du kan få HPV-virus i underlivet ved seksuel kontakt med en person, der er smittet med HPV i underlivet.
HPV kan sidde forskellige steder på kønsorganerne. Hvis du har en mandlig partner, som har HPV-virus, kan kondom derfor ikke altid beskytte dig fuldstændig, fordi HPV-virus kan befinde sig flere steder på kønsorganerne – ikke kun på penis. Du kan supplere med en slikkelap for at sikre dig yderligere beskyttelse.
| FAKTA-BOKS: Slikkelap Slikkelappen er et stykke gummi, som kan dække de områder, man gerne vil slikke på i forbindelse medsex, og som dermed beskytter begge parter mod eksempelvis herpes. Hvis det skal have en effekt, skal det bruges konsekvent og hele tiden vendes med den samme side udad. |
Hvad gør HPV-virus?
Når du smittes med HPV-virus, får du en infektion i dit underliv. Hovedparten af kvinder, der smittes, vil ikke kunne mærke til infektionen, og den forsvinder i de fleste tilfælde af sig selv efter kortere eller længere tid.
Kønsvorter
Nogle kvinder mærker infektionen, fordi den giver dem kønsvorter. Det er især infektioner med HPV-virus type 6 og 11, der giver kønsvorter.
Kvinden kan opdage kønsvorter på to forskellige måder:
1) Typiske kønsvorter er synlige, og du opdager dem med øjnene. De giver ingen symptomer, men du ser vorterne i dit underliv
2) Flade kønsvorter er usynlige. Du opdager dem, fordi de kløer og irriterer.
De typiske, synlige kønsvorter er de hyppigste. De er helt ufarlige. Det er ”bare” vorter i underlivet – ligesom du kan have vorter på hænder eller fødder. De kan sidde uden på og inde i din kusse. De kan sidde op mod navlen og ned til endetarmsåbningen og helt inde i din endetarm. Kønsvorter kan være bittesmå som et nålehoved, eller så store som ærter.
Kønsvorter forsvinder før eller siden af sig selv.
Celleforandringer
Nogle kvinder får en kronisk infektion med HPV-virus på deres livmoderhals. Det vil sige, at HPV-virus angriber livmoderhalsen og forbliver aktiv, således at infektionen umiddelbart ikke forsvinder. I disse tilfælde er virus aktivt det meste af tiden, fordi kroppen ikke formår at holde den i ro eller eliminere den. Det er ofte HPV-virus type 16 og 18, som giver kroniske infektioner på livmoderhalsen.
Den kroniske infektion kan give celleforandringer på livmoderhalsen. Det kaldes også dysplasi. Dysplasi betyder, at cellerne på livmoderhalsen forandrer sig, så de ikke ligner almindelige celler. Forandringerne kan være få eller mange. Infektionen kan i sidste ende forandre den normale celle til en kræftcelle. Dysplasi/celleforandringer kan altså udvikle sig til livmoderhalskræft. Det er dog kun de færreste celleforandringer, som bliver til kræft. Mange forsvinder af sig selv eller forbliver uforandret.
| FAKTABOKS: Hvad er tidsforholdet mellem celleforandringer og kræft i livmoderhalsen?Det er de færreste celleforandringer, der går hen og bliver til livmoderhalskræft. Vi har ikke et direkte bud på, hvor langt tid der går, før celleforandringer bliver til kræft. Vi ved dog, at gennemsnitsalderen for kvinder, der udvikler celleforandringer er ca. 35 år, mens den tilsvarende alder for kræftudvikling er ca. 50 år. Vi kan derfor give et bud på, at det tager ca. 15 år for celleforandringer at udvikle sig til kræft.Livmoderhalskræften er altså flere år om at udvikle sig. Bliv derfor ikke alt for bekymret, hvis du får konstateret celleforandringer/dysplasi. Du har fået det at vide i rette tid, og det er kun godt. |
Hvordan behandles kønsvorter?
Selvom typiske kønsvorter er ufarlige og vil forsvinde af sig selv, er der mange kvinder, som søger behandling, fordi de synes, at kønsvorter er grimme og derfor ubehagelige at rende rundt med.
Der er både medicin og kirurgi, der virker mod kønsvorter. Der er alt fra cremer til frysning af vorterne. Du kan sammen med lægen finde ud af, hvad der virker bedst for dig. Husk, at du i starten altid bør tilbydes kontrolundersøgelser. Det skyldes, at tilbagevendende kønsvorter er hyppige i de første 3 måneder.
Hvordan behandles celleforandringer?
Selvom de fleste celleforandringer forsvinder af sig selv, og trods at de fleste af de vedvarende celleforandringer ikke udvikler sig til kræft, vil du blive undersøgt, fulgt og, evt. behandlet grundigt, hvis du har celleforandringer. Denne grundighed skyldes, at man netop vil undgå de få procent livmoderhalskræft, som udvikles hvert år. Derfor skal du huske på, at hvis du ryger ind i dette system af undersøgelser, kontroller og behandlinger, skal du ikke være bange eller bekymret. Det er for at undgå, at du muligvis udvikler kræft.
Hvis du finder ud af, at du har celleforandringer på livmoderhalsen, afhænger det videre forløb af graden af celleforandringer.
Du skal blive tjekket en gang til, hvis det viser sig, at du har celleforandringer. Nummer to tjek kan enten forløbe som første tjek (vatpinds-test fra livmoderhalsen) eller være en biopsi (vævsprøve) fra din livmoderhals, og et skrab fra din livmoderhalskanal. Biopsi og skrab udføres hurtigt under en lokalbedøvelse.
Hvis det bekræftes, at du har en grad af celleforandringer, som lægen mistænker kan udvikle sig til kræft, vil du blive tilbudt et keglesnit. Et keglesnit er en lille operation, hvor man fjerner det væv på livmoderhalsen, som har infektionen med HPV-virus. Operationen varer omkring 20 min, og kan foregå i lokalbedøvelse hos gynækologen.
Du har stadig mulighed for at blive gravid og få børn efter et keglesnit. Der er dog en lille øget risiko for at føde for tidligt.
| FAKTABOKS: Graden af celleforandringer
Du kan få forskellige svar på prøven fra din livmoderhals. Her er et generelt overblik:
Hvis du får bekræftet med en biopsi, at du har svære celleforandringer, tilbydes du et keglesnit. De andre celleforandringer behøver kun kontrol ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. |
|
Fra du er 23 år til du er 49 år tilbydes du at blive undersøgt for celleforandringer på din livmoderhals hvert 3. år- Fra du er 50 til du er 65 år tilbydes du at blive undersøgt for celleforandringer på din livmoderhals hvert 5. år
Undersøgelsen er i begge tilfælde en vatpind, som stikkes op i din livmoderhalskanal. Det gør ikke ondt. Det niver en smule, men tager kun nogle sekunder.
HUSK, når der screenes, vil der altid forekomme falske svar. Du kan få at vide, at du har celleforandringer, når dette ikke er sandt. Derfor tjekker man dig en anden gang for at være fuldstændig sikker. Du kan også få at vide, at du ikke har celleforandringer, selvom det er tilfældet. Heldigvis er livmoderhalskræft længe om at udvikle sig, så hvis du følger screenings-programmet, vil man stadig fange dine celleforandringer i tide. |
| FAKTABOKS: HPV vaccinen HPV-vaccinen indeholder elementer fra HPV virus type 6, 11, 16 og 18. Det vil sige, at den booster dit immunforsvar mod netop disse HPV virus. På den måde hjælper vaccinen din krop med at forsvare sig mod de typer, som hovedsageligt står for kønsvorterne i underlivet og celleforandringer/kræft på livmoderhalsen. Den beskytter altså ikke mod alle HPV-typer og dermed ikke 100% for livmoderhalskræft. Derfor skal du huske at følge screeningsprogrammet alligevel. Vaccinen hjælper bedst, hvis du får den før din seksuelle debut, da du der er helt sikker på at have undgået smitte. Men den er også værd at investere i, hvis du allerede har HPV – selv hvis du har været ude for et keglesnit! Meget tyder på, at vaccinen er god til at forhindre, at du får en infektion igen! |
“HPV check-out test”
– for kvinder i alderen 60-64 år.
Som omtalt skyldes livmoderhalskræft en kronisk infektion på
livmoderhalsen med visse typer af human papillomavirus (HPV). I dag har vi et
screeningsprogram, som har til formål at opspore og behandle sygdommens
forstadier (celleforandringer), før de udvikler sig til kræft.
Fra sommeren 2014 har Region Hovedstaden ændret dette
screeningsprogram for kvinder i alderen 60-64 år. I stedet for at tjekke om
kvinder i denne alder har celleforandringer, vil man tjekke, om disse kvinder
har de typer HPV virus, som giver risiko for kræft. Hvis du får påvist sådan et
virus, forbliver du i screeningsprogrammet og får tjekket, om du har celleforandringer
hvert 5. år. Hvis det viser sig, at du ikke har sådan et virus, vil du udgå af
screeningsprogrammet, fordi du ikke har risiko for at udvikle livmoderhalskræft
– deraf navnet ”HPV check-out test”.