Menstruation

 

Før menstruationen kommer, vil nogen begynde at få udflåd fra skeden. Det kan være hvidligt, gulligt og nogen gange lidt grønligt. Det opdager du, når du kigger i dine underbukser. Det kan komme mere end et år før du får din første menstruation. Der kan også komme udflåd mellem menstruationerne.

Det kan være tyndt og vandigt, men også klumpet eller slimet. Det kan lugte lidt forskelligt.

Menstruation kan begynde ved 10 års alderen, og nogen får først menstruation når de er 17 år, nogen gange endnu senere. Tit er menstruationen uregelmæssig i starten, måske i op til et år eller mere. Nogen får en pletblødning, eller en lille menstruation og så kommer det ikke igen før måneder eller år senere.

Uregelmæssig menstruation betyder, at det er meget varierende, hvor længe der er mellem menstruationerne og måske også hvor kraftigt de opleves. Det er vigtigt at vide, at det er helt almindeligt, og ikke betyder, at du får uregelmæssige menstruationer resten af livet. Se afsnittet om, hvor blodet kommer fra.

Bind, tamponer, divacup, natursvamp. Der er ikke noget der er mere rigtigt at bruge, når du har menstruation. Bind er godt at starte med, så du kan fornemme og se hvor meget du bløder. Tamponer, divacup eller natursvamp skal sidde oppe i selve skeden.

 

BIND

Et bind er et indlæg til at lægge i trusserne, som opsamler blodet når det løber ud af skeden. Der findes mange forskellige slags bind. Nogle har små flapper i siderne, ”vinger”, som kan foldes omkring kanten af trusserne så du undgår at blodet løber ved siden af eller at bindet flytter sig. De findes i forskellige tykkelser og størrelser, afhængig af, hvilket materiale de er lavet af og hvor meget blod de skal kunne opsuge.

Nogle kan nøjes med et tyndt/lille bind, trusseindlæg, andre skal bruge de største. Nogle skal på de tidspunkter, hvor de bløder kraftigst, skifte bindet hver time, andre skal skifte bind hver 4. time.

 

TAMPON/TAMPAX

En tampon er et aflangt tætpakket vatrør. Den skal skubbes helt tilbage i skeden, så den ligger oppe ved livmoderhalsen.

Tampon i skeden

På den måde kan tamponen opsuge blodet. Du skal ikke kunne mærke, at den sidder der. Hvis den glider lidt ned i skeden eller ikke er kommet helt på plads, kan den mærkes og være irriterende. Så kan du stikke en finger op og trykke tamponen endnu længere bagud. Det kan være svært i starten og kræver lidt øvelse, før du føler det er rart. Tamponer er gode at bruge, hvis du skal svømme eller dyrke andre former for sport. Andre har behov for enten et bind eller et lille trusseindlæg samtidig med tamponen, fordi den ikke opsuger alt blodet. Du må prøve dig frem.

Der findes også tamponer, som ligger i et glat paprør (indføringsrør), som man putter op i skeden, og trykker sammen. På den måde, bliver tamponen skubbet bagerst ind i skeden. De hedder tampax. Nogle synes de er nemmere at bruge. Hvis du ikke har så kraftig menstruation, er det måske ikke så rart at prøve at indføre en tampon, fordi skedevæggen kan føles tør.

 

Engang troede man, at piger havde en jomfruhinde i skeden, som ville gå i stykker, hvis man brugte en tampon. Der findes ikke nogen hinde. Der er ikke noget som går i stykker når du bruger tamponer. Nogle oplever at kønskransen, lukker til når de rører ved sig selv. Dette skyldes, at bækkenbundens muskler som sidder omkring skeden spænder op, og så kan det føles ubehageligt at forsøge at få tamponen ind i skeden.

Kønskrans kopi

Kønskrans2 kopi

Hvis du har svært ved at sætte en tampon op, kan du prøve at massere området ved kønskransen, indtil du mærker, at du slapper af og det føles mere eftergivelig. Det kan også være en hjælp, at forsøge at sætte den ind i forskellige stillinger, f.eks. ved at sætte det ene ben op på toiletkanten. En tampon kan ikke forsvinde i skeden, men den kan putte sig i bunden af skeden, så du skal bruge fingrene til at få den ud.

Hvis det bliver ved med at være svært, eller du er i tvivl, kan du bede din læge eller sundhedsplejerske om hjælp.

  

MENSTRUATIONSKOP

Der findes også en lille gummitut/kop, som man kan folde sammen og føre ind i skeden. Den skubbes helt bagud i skeden, ligesom tamponen, til den dækker for åbningen af livmodermunden. Du skal bruge fingrene til at få den sat op, så den fungerer som en sugekop rundt om livmoderhalsen. Den sidder og opsamler alt blodet, uden at det kommer ud gennem skeden. Den skal tages ud og tømmes ca. hver 8. time, skylles, og sættes op igen.

Menstruationskop i skeden

Det kræver lidt øvelse at tage den ind og ud, uden at blodet skvulper over. Mellem menstruationerne skal den ligge ren og tør i en æske. Den kan genbruges i flere år.

 

MENSTRUATIONSSVAMP

Nogle bruger en ”natursvamp”, som virker ligesom en tampon. Den skal skiftes ca. hver 3. time, alt efter hvor meget du bløder, og den skal skylles for blod mellem brug. Mellem menstruationerne, skal den skylles for blod og koges i 10 minutter og ligge tørt i en pose eller æske. Den kan genbruges i op til et halvt år.

 

HVOR KOMMER BLODET FRA?

Menstruationen er det blodtilblandede slim, der kommer ud af skeden, fordi slimhinden inde i livmoderen udskiftes.

livmor kopi

Livmoderen er en muskel, som sidder inde i dit underliv i forlængelse af skeden. I løbet af puberteten, løsnes et æg fra æggestokken og bevæger sig ind i æggelederen ned mod livmoderen. Hvis ægget møder en sædcelle, kan det blive befrugtet, og sætte sig fast i slimhinden inde i livmoderen. Så er man gravid.

Hvis ægget ikke befrugtes, vil livmoderen skifte slimhinden ud, hvilket gør, at det bløder fra livmoderhulen. Det er en menstruation. Livmoderen trækker sig sammen, så blod og slimhinde kommer ud i skeden og ud af kroppen.

underliv kopi

HVOR OFTE OG HVOR LÆNGE VARER EN MENSTRUATION?

Menstruation kommer ca. en gang om måneden.

I gennemsnit er en cyklus 28 dage. Det vil sige fra den ene menstruation starter til den næste starter. Det er dog kun ca 1/3 af alle piger og kvinder, som har netop den rytme i deres cyklus. Nogle har 23 dage, fra den ene til den anden menstruation og andre har måske 35 dage. Man kalder det en regelmæssig menstruation, selvom det skifter lidt fra måned til måned. Uregelmæssig menstruation betyder, at det er meget forskelligt, hvor længe der er imellem man bløder og at menstruationerne helt udebliver i flere måneder. Det kan være normalt at have uregelmæssig menstruation i de første år efter din første menstruation. Du kan også have små pletblødninger mellem menstruationerne. Det er som regel helt ufarligt, men irriterende, hvis det varer i længere tid. Hvis du er bekymret, spørg en voksen, sundhedsplejersken eller din læge.

 

Der kan være forskel på, hvor mange dage menstruationer varer. Nogle har en til to dage, hvor der er lidt pletter af blod, så to dage med lidt mere blod og slutter måske med endnu en dag med pletblødning. Andre bløder kraftigt i nogle dage og har så flere dages ”nedtrapning” i mængden og ender måske  med at bløde 7—9 dage i det hele.

Blodet kan være rødt, lyserødt eller bruneligt alt efter, hvor meget og hvor du er i din cyklus. Blodet kan godt lugte lidt sødligt eller metallisk.

  

HJÆLP TIL MENSTRUATIONSSMERTER 

Nogle piger føler sig utilpasse, når de har menstruation. Nogle har hovedpine, ondt i maven, ømhed i lænden og brysterne, eller kvalme, før og under menstruationen.

 

Menstruation kan godt give smerter som kommer fra selve livmoderen, når den trækker sig sammen for at udstøde slimhinden. Ofte er det også, fordi maven i det hele taget bliver lidt oppustet. Det kan gøre meget ondt, men det er ikke unormalt.

 

En varmepude på maven eller lænden kan lindre, ellers kan du gøre en vaskeklud våd med varmt vand, putte den i en plastikpose og lægge den på maven. Du kan også massere din mave. Læg dig på ryggen. Tag en dyb vejrtrækning. Prøv så at nulre og trykke lige ovenover den knogle, nederst på maven, som hedder kønsbenet.

 

En anden øvelse: Lig på ryggen med fødderne i gulvet og løfte numse og bækken op, så at det er højere end dit hjerte. Bevæg dit bækken i rolige cirkelbevægelser. Du kan også prøve at ligge på knæ, med numsen oppe i vejret og lade overkroppen ligge og hvile på gulvet. Mens du ligger der, tager du dybe vejrtrækninger, som afsluttes med suk.

 

I det hele taget kan det hjælpe på utilpasheden, at drikke rigeligt med væske og bevæge sig. Det er også helt normalt at være mere træt, og derfor kan det være godt at få sovet nok, mens du har menstruation.

 

Smertestillende piller, som Ipren og Panodil kan også hjælpe, hvis øvelserne ikke er nok. Husk at tale med en voksen om, hvor mange og hvor tit du må tage pillerne.

 

HVORNÅR KAN MAN BLIVE GRAVID

Når du får din første menstruation, betyder det, at din krop er begyndt at løsne æg fra æggestokkene. Hvis du har samleje med en fyr,  kan du blive gravid. Der kan godt komme sæd fra en fyr før han har udløsning (sædafgang). Derfor er det ikke sikker prævention at fyren trække sig ud før udløsning.

Ægløsningen kommer altid FØR menstruationen, så du kan altså blive gravid, hvis du har samleje, før du har fået din første menstruation.

Ægløsning sker typisk mellem 10-14 dage efter din menstruation er startet. Ægget kan leve ca et døgn, og en sædcelle kan leve op til 5 døgn i livmoderen. Det betyder, at hvis du ikke ønsker at blive gravid, skal I beskytte jer med prævention hele tiden, da I ikke kan vide præcis, hvornår du har ægløsning, eller hvor længe sædcellen lever. Man kan godt have sex og samleje under menstruation.

Man kan ikke blive gravid ved oralsex, analsex eller hvis I bare er i karbad/spa sammen.

menso kopimenso2 kopi