Incest og overgreb

 

Alle kan blive offer for overgreb

Incest og overgreb finder sted i alle sociale lag. Det kan være en hemmelighed mellem offeret og krænkeren. Overgrebene kan også være familiehemmeligheder.  Det vil sige hemmeligheder som hele familien holder på.

Både piger og drenge kan blive krænket. Børn kan krænke andre børn, og både mænd og kvinder krænker. Hverken offer – eller krænkerollen knytter sig til køn, men der er en tendens til at mænd i højere grad er krænkere end kvinder. Der er også en tendens til at flest piger bliver krænket. Dette kan hænge sammen med vores sociale opfattelse af mænds og kvinders seksualitet. Traditionelt bliver den mandlige seksualitet opfattet som udfarende og aggressiv, mens kvinders seksualitet opfattes som blid og romantisk. Det er en gammeldags opfattelse af seksualitet, som gør det svært for drenge at overbevise deres omverden – nogle gange endda dem selv – om, at de er blevet krænket. Ligeledes er det meget sjældent at kvinder bliver dømt for overgreb.

Incest er et seksuelt forhold mellem beslægtede, hvor den ene part lider under, at et familiemedlem udnytter vedkommende for at tilfredsstille egne seksuelle behov. En voksen kan også udnytte et barn seksuelt selvom de ikke er beslægtede. Dette kaldes seksuelle overgreb og pædofili – og incest hvis det sker inden for familien. Overgreb kan være fysisk eller psykisk vold.

Hvis du som barn oplever voldtægt/samleje, beføling, kys, blufærdighedskrænkelse i form af at nogen blotter sig, oralsex, at der bruges et seksuelt sprog mod dig, at nogen ser porno med dig mod din vilje, er dette overgreb.

Hvis du som voksen har et seksuelt forhold til et barn under 15 år begår du overgreb. Uanset hvad barnet har sagt i den givne situation.

 

Bryd tavsheden

Incest og overgreb kan være engangshændelser, men i mange tilfælde står overgrebene på i lang tid. Ved incest har krænkeren ofte en daglig eller hyppig gang i hjemmet. Ved overgreb der foregår over længere perioder, har krænkeren enten en hyppig gang hos barnet – eller omvendt. Dette gør det muligt for krænkeren at komme tæt på barnet.

Incest og overgreb foregår altid på krænkerens præmisser. Krænkeren er i mange tilfælde en person som barnet, og eventuelt barnets voksne, nærer stor tillid til eller frygt for. Det kan gøre det utrolig svært, i nogle tilfælde umuligt, for barnet at bede om hjælp.

Hvis du som barn krænkes over en længere periode uden at få hjælp, kan du miste tilliden til verden omkring dig. Det kan være svært at få dig til at åbne for de hemmeligheder du bærer på. Det er derfor vigtigt at du som voksen med en mistanke om incest eller overgreb begået mod et barn, handler på denne mistanke. Hvis ikke, bidrager du til overgrebet. Det er vigtigt, at du som voksen hjælper barnet, hvis du møder det. Vi kan ikke forvente at et barn skal have modet til at bryde en overgrebsrelation, hvis ikke vi voksne er modige nok til at hjælpe det krænkede barn.

 

Overlevelsesmekanismer

Overlevelsesmekanismer er noget de fleste krænkede gør brug af i en eller anden udstrækning. Disse kan virke uforståelige for andre. Den krænkede lider under overgrebene, og en af metoderne til at overleve er at lade som om det ikke sker for dem. Dette kan for eksempel betyde, at den krænkede ikke er ”til stede” under overgrebene i mere end fysisk forstand. Den krænkede glider simpelthen følelsesmæssigt væk og lukker af for den oplevelse han eller hun har.

Denne måde at reagere på kan den krænkede tage med sig ind i andre situationer hvor han eller hun  føler sig truet. Det kan bevirke, at den krænkede kommer til at virke sær, åndsfraværende eller forvirret, fordi vedkommende mere eller mindre forlader sin krop for at overleve situationen.

Ligeledes kan det være svært at udtrykke vrede. Dette skyldes, at den krænkede ikke oplever at hele følelsesregistret er til rådighed, idet overgrebene undertrykker den krænkedes egne følelser og behov. Følelsen af vrede bliver derfor ofte rettet indad, og for nogle betyder det at gøre fysisk skade på sig selv. Selvødelæggelsen kan også foregå på et psykologisk plan. Disse former for selvødelæggelse fortsætter ofte ind i voksenlivet.

Et barn, der har været udsat for incest eller overgreb, får ikke mulighed for at lære at respektere eller mærke sine egne behov. Et krænket barn lærer ikke at sige fra overfor det som ikke føles rart eller rigtigt – hverken seksuelt eller generelt. Denne manglende evne til at kende og mærke grænser, præger ofte den krænkede som voksen.

Uden nødvendigvis selv at være bevidst om det, fortsætter den voksne overlever – altså en person som i sit liv har været udsat for et seksuelt overgreb – i mange tilfælde med at gøre brug af disse overlevelsesmekanismer. Langt de fleste overlevere har brug for professionel hjælp for at bryde fri af overlevelsesmekanismerne. Det kan være et barskt forløb at lære at håndtere sig selv og verden omkring sig, fordi den krænkede primært har brugt sin energi på udelukkende at overleve det traume han eller hun er blevet udsat for.

 

Senfølger

De fleste krænkede oplever senfølger af forskellig grad i voksenlivet.

Det kan for eksempel være svært at udtrykke og genkende følelser, både hos dig selv og hos andre. Ligeledes kan det være svært at mærke dine egne og andres grænser, og være konsekvent og sige nej.

Fordi du som overlever af overgreb/incest som barn uden hensyn er blevet genstand for andres lyst og behov, kan det være næsten umuligt at mærke, hvad du selv bryder dig om seksuelt. Derfor oplever mange overlevere, at overgrebene fortsætter med at udspille sig i voksenseksualitet. Det kræver tålmodighed og tillid både med dig selv og en eventuel partner, før du som voksen kan lære din egen krop og din egen lyst at kende.

Kroppen kan i sig selv være en kilde til frustration for dig. Den er måske fysisk mærket af at have overlevet overgreb i barndommen eller ungdommen. Du kan også føle en adskillelse fra din krop fordi du som barn havde behov for at forlade din krop under overgrebene.

En del overlevere er nødt til at afbryde kontakten til deres familie, for at kunne gøre sig fri af overgrebenes tyranni. Dette er meget sjældent en let beslutning, og det er opslidende når den skal forsvares overfor en skeptisk omverden.

Mange voksne overlevere oplever at lide af for eksempel angst, depression, posttraumatisk stress syndrom, spiseforstyrrelser og misbrug af forskellig art, enten i kortere eller længere perioder af voksenlivet. Dette kan besværliggøre relationen til andre mennesker, og det kan være svært – for nogle helt umuligt – at varetage et almindeligt fuldtidsarbejde, hvor den voksne overlever udsættes for at skulle leve op til andres forventninger.

 

Senfølger særligt for kvinder

Flashbacks til overgrebene kan forekomme ved gynækologiske undersøgelser. Hvis du har mod på det, så fortæl din læge at du er overlever og bed om at der tages hensyn til dig. For nogle kan det virke trygt, hvis lægen taler roligt under hele undersøgelsen, for andre kan det være rart at kunne følge med via et spejl eller at se instrumenterne. Lyt til dig selv og kræv at blive hørt og respekteret.

Ligeledes kan flashbacks opstå under for eksempel samleje – også selvom dette er frivilligt. Tal åbent om hvad der eventuelt udløste flashbacket, mærk efter om du har problemer med stillinger som din krænker måske har brugt, og hav tillid til at din partner ikke ønsker at krænke dig, men derimod gerne vil deltage i at du får en tryg og dejlig oplevelse når I har sex.

Muskelspændinger i underlivet kan blandt andet opstå hvis man har oplevet overgreb. Muskelspændingerne betyder stærke smerter ved samleje og toiletbesøg. Disse smerter kan være meget kraftige og fordi de ikke kan ses fysisk, kan det være svært at blive taget alvorligt. Afspændingsøvelser er det stærkeste middel mod disse smerter, og en dygtig læge vil kunne hjælpe dig med forskellige øvelser, der kan få muskulaturen til at slappe af.

 

Graviditet, fødsel og amning

Hvis du er blevet udsat for smitte med en kønssygdom af din krænker, kan dette påvirke din fertilitet senere i livet. Det kan for eksempel have den konsekvens, at du kan få brug for hjælp til at opnå graviditet.

Mange kvinder oplever et intenst drømmeliv under deres graviditeter. For den kvindelige overlever kan dette betyde, at overgrebene eller krænkeren ofte optræder i drømme. Det er barskt, men helt normalt. Tal med din eventuelle partner eller din Jordemoder om drømmene, så de ikke får lov at påvirke dig for meget.

En fødsel, hvor du ikke får hjælp til at bevare følelsen af at være til stede, have autoritet over din egen krop og et overblik over hvad der sker og hvorfor, kan opleves som et nyt overgreb. Nogle kvindelige overlevere vælger derfor tidligt i deres graviditet, at de helst vil have et planlagt kejsersnit. Uanset hvilken fødselsform du foretrækker, er det en rigtig god ide, at oplyse din Jordemoder og dit eventuelle fødested om, at du er overlever af incest eller seksuelle overgreb. Dette kan for eksempel gøres i et brev, som du sammen med din Jordemoder vedlægger din fødselsjournal.

Det er vigtigt at der tages hensyn til dig og den frygt du eventuelt måtte føle i forhold til din fødsel, så du har mulighed for at være til stede, både fysisk og psykisk, når dit barn kommer til verden. Ofte vil du få tilbud om ekstra samtaler under graviditeten, større beredskabsteam under fødslen og længere indlæggelse efter fødslen. Du kan altid bede sundhedsplejersken om ekstra besøg eller om forlænget besøgstid.

Amning er problemfyldt for en del kvindelige overlevere. Der er ingen skam i at vælge amning fra, især ikke hvis amningen kan ende med at skade tilknytningen mellem dig og dit barn. Lyt til dig selv.

Forældreskabet kan være præget af frygten for, at det du selv har oplevet, skal overgå dit barn. Dit barn kan minde dig om de ting du selv har oplevet i barndommen, og du kan også opleve en enorm sorg over den trygge barndom og ungdom du blev frataget som følge af overgrebene.

Det er vigtigt at tale åbent om det, hvis du oplever dette. Både sundhedsplejersken og den Jordemoder, der fulgte dig under din graviditet, står til rådighed for den slags samtaler. Du har også mulighed for, at blive henvist til samtaler hos en psykolog ved familieambulatoriet.

Med den rette hjælp og støtte, er det for mange voksne overlevere muligt at få et godt liv, at blive gode og glade forældre, og indgå i positive seksuelle relationer med andre mennesker. Det første skridt på vejen er, at du finder modet til at bede andre om hjælp.

 

At blive krænket

Som samfund, har vi tilbøjelighed til at tro, at incest og overgreb udelukkende er ubehagelige oplevelser for barnet. I virkeligheden er det langt mere komplekst. I mange tilfælde føler barnet sig særligt udvalgt, det har måske en særlig nær relation til krænkeren før overgrebene begynder. Dette kan gøre det muligt at overbevise barnet om, at overgrebene er et udtryk for kærlighed, noget der sker fordi krænkeren elsker barnet særlig højt. Denne forvirring må den krænkede så kæmpe med, når hun senere skal indgå i relationer som voksen.

Nogle overgreb ”leges” ind, hvilket betyder at uskyldig børneleg pludselig får et stærkt præg af voksen seksualitet. Dette kan efterlade den krænkede med en følelse af stor skam over, at have nydt visse aspekter af overgrebene. Nogle krænkede tror, at de selv bærer skylden for overgrebene, og at de har fået krænkeren til at krænke. De tager ansvaret for krænkelser begået mod dem selv på sig.

For nogle krænkede, er overgrebene en normal del af hverdagen. Det kan derfor være svært for den krænkede at forstå, at der foregår noget forkert. Især hvis den krænkede ikke møder støtte fra sine omgivelser, når hun fortæller om sine oplevelser, kan det være meget svært at tro på og holde fast i sin egen oplevelse af overgreb.

 

 

LINKS:

www.incest.dk

www.incestterapi.dk

www.albahus.dk

www.boernenettet.dk

www.thoracenter.dk

www.joan-soestrene.dk

www.kris-dk.dk

www.usynligear.dk

www.freja-center.dk

www.csm-christinecenteret.dk

www.csm-syd.dk

www.landsforeningen-spor.dk