Fra venstre: p-stav, hormonspiral og minipiller
Minipiller
Minipillerne indeholder kun ét hormon (et gestagen), som ikke ”slukker” for ægløsningen for alle. Nogle har stadig en cyklus, når de bruger minipiller. Dog er det individuelt, hvordan de forskellige slags minipiller påvirker vores individuelle hormonbalancer, og nogle kvinder – cirka halvdelen – oplever ikke cyklus, når de bruger minipiller. Hormonet i minipillerne påvirker livmoderen til ikke at danne en slimhinde, som et befrugtet æg kan sætte sig fast i, og gør slimen i den kanal, sædcellen skal igennem for at komme ind i livmoderen, mindre gennemtrængelig.
Minipiller tages hver dag. De skal tages mere præcist på samme tidspunkt af dagen for en sikkerheds skyld (p-pillerne skal blot tages den rigtige dag). Den sidst udviklede minipille kan man dog udskyde/glemme i op til 12 timer uden at risikere graviditet.
Nogle får en fast menstruation, når de bruger minipiller, men ofte er den svagere, end den plejer at være, og andre bløder slet ikke. Du kan også opleve at pletbløde indimellem, og det er igen meget individuelt, om man synes, det er for irriterende, eller om fordelene overskygger dette.
Der er ikke øget risiko for blodpropper ved minipillerne, så de kan også tages af dem, man fraråder at bruge p-piller. Desuden mener man ikke, at minipiller påvirker mælkeproduktion, så de kan altså også bruges, når man ammer. Husk, at hvis du kaster op indenfor til tre timer, efter du har taget pillen, virker den ikke, og du må tage en ny.
P-stav
P-staven er en lille ”pind” på et par centimeter, som skubbes ind under huden i armen. Den sidder og afgiver hormonet løbende. Hormonet i p-staven svarer til det i mini-pillerne, men den kan afgive hormon løbende over tre år og afgiver mest det første år. Man er beskyttet mod graviditet alle årene, men på grund af den ujævne fordeling af hormonafgivelsen over de tre år, vil mange opleve pletblødningsbivirkninger og måske også flere dagligdagsbivirkninger det første års tid.
Selvom hormontypen i p-staven svarer til minipillerne, er koncentrationen større, og man har således ikke en cyklus, som nogle ellers har ved minipillerne. Nogle synes, det er en lettelse at bruge en præventionsform, hvor de ikke skal huske noget, og at de kan mærke at staven sidder på sin plads under huden i overarmen. Andre synes, at de fordele overskygges af pletblødninger og så videre. Risikoen for knogleskørhed, som alle mennesker har med alderen, øges, når man bruger p-stav.
Indsprøjtning
Det er også muligt at få indsprøjtet den samme type hormon, som er i p-staven. Virkningen er da den samme – og det er bivirkningerne også. Vælger du indsprøjtning, skal den gentages hver 12. uge. Da der skal være hormon nok i en indsprøjtning til at virke i 12 uger, er det en forholdsvis stor mængde, og risikoen for blødningsuregelmæssigheder og dagligdagsbivirkninger er derfor stor.
Risikoen for knogleskørhed, som alle mennesker har med alderen, øges, når man bruger indsprøjtninger.