Metoder med spiral

Der findes to slags spiraler. En hormon- og en kobberspiral. Begge er små T-formede dimser, som kan skubbes gennem åbningen i livmoderhalsen og lægges i livmoderen ved brug af et lille indføringsrør ved en gynækologisk undersøgelse.

282 kopiFra venstre: Indføringshylsteret føres op gennem livmodermunden. Inde i indføringshylsteret er spiralen. Indføringshylsteret trækkes tilbage. Tilbage er kobberspiralen.

 

Hormonspiral

Hormonspiralen indeholder ét hormon ligesom minipillerne. Hormonet påvirker slimhinden i livmoderen, så den ikke modnes og ikke kan modtage et befrugtet æg. Det påvirker også slimet i livmoderhalsen, så sædcellerne har svært ved at trænge igennem. Fordi der ikke opbygges slimhinde i livmoderen, vil mange ikke bløde særligt ved menstruation, selvom de stadig har en cyklus. Nogle har ikke cyklus og bløder heller ikke. Nogle pletbløder – dog ikke regelmæssigt. Man kan opleve dagligdagsbivirkninger ved hormonspiralen ligesom ved de andre hormonpræventionstyper. Men for mange vil pletblødninger eller andre irritationer ophøre efter de første tre måneder.

Der findes to slags hormonspiraler. Den ene kan sidde i fem år og den anden i tre. Den, der kan sidde i tre år, afgiver mindre hormon i kroppen, og man mener derfor, at den også giver færre bivirkninger.

Kobberspiral

Kobberspiralen indeholder ingen hormoner, men virker ved, at den langsomt afgiver kobberioner, som gør at slimhinden i livmoderen ikke kan modtage et befrugtet æg, at slimet i livmoderhalsen bliver sværere gennemtrængelig, og at sædcellerne svømmer mindre effektivt, så de ofte ikke når ægget i æggelederen.

Da der ikke er hormoner i kobberspiralen, oplever man ikke hormonbivirkninger. Til gengæld vil en del kvinder opleve at bløde kraftigere ved menstruation, end hvis de ikke har spiral. For nogle er det en ulempe – de kunne ikke drømme om at udsætte sig selv for at bløde mere. Mens andre ikke har oplevet blødningsmængde som et problem og derfor gerne vil forsøge sig med kobberspiral som prævention. Som med de andre præventionstyper gælder, at de første tre måneder kan være en tilvænningsperiode for kroppen. Vær tålmodig i de første tre måneder og gør derefter status over din tilfredshed med kobberspiralen.

 

Oplægning af spiral

Selve oplægningen opleves meget forskelligt. Både fordi vi har forskellige grader af ømhed i livmoderhalsen,
og fordi vi oplever det forskelligt at ligge med benene i bøjler på et gynækologisk leje. Fælles for alle er dog, at jo mere afslappet i underlivet man kan være ved oplæggelse, desto mindre ømt/ubehageligt er det.

Langt de fleste synes, at grundig information og god kommunikation med den, der opsætter spiralen, hjælper
på afslappelsen. Derfor er det vigtigt at få besvaret alle de spørgsmål, man har, inden oplæggelsen og meget gerne at se en spiral for at få en fornemmelse af størrelsen på den. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du føler tillid til den læge eller jordemoder, som skal lægge spiralen.

Det kan være en god idé at tage noget smertestillende håndkøbsmedicin med ibuprofen en times tid inden
oplæggelsen. Nogle har glæde af at have en varmepude på kønsbenet under oplæggelsen og eventuelt at
trykke livmoderen let ned mod kussen ved at placere hånden lige over kønsbenet og skubbe nedad imens.
Nogle bruger også det at dufte til lavendelolie som en slags muskelafslapning ved oplæggelsen.

Man bløder som regel en del efter oplæggelsen, men det er meget forskelligt, hvor længe blødningen varer. Nogle har blot et par dages pletblødning, andre bløder som ved menstruation i op til 14 dage. Det er bedst ikke at gå i karbad, bade i svømmehal eller hav og at benytte kondom ved samleje, indtil blødningen er ophørt. Alt dette for at undgå infektioner. Desuden skal man henvende sig til lægen eller jordemoderen, hvis man får feber eller smerter i perioden efter oplæggelsen. Det kan skyldes, at der er kommet bakterier i livmoderen, og man derfor skal have en penicillinbehandling. Ømhed eller murren i underlivet er ikke ualmindeligt i perioden efter.

Fælles for de to spiraltyper er, at de kan være i livmoderen i op til fem år, og at man således ikke skal huske prævention i en lang periode. Det vil mange opleve som en stor fordel.

Man kan som regel mærke, om spiralen sidder på plads, ved at mærke efter med en finger henover kanten af livmoderhalsen.

 

Myter om spiraler

Spiraler har ført til mange myter, der stadig lever i bedste velgående. For eksempel, at de øger risikoen for, at man bliver gravid uden for livmoderen, altså at et befrugtet æg sætter sig i æggelederen. Det er ikke rigtigt. Man har altid en risiko for, at det sker, men risikoen bliver ikke større af, at man har spiral.

Tidligere troede man, at det ikke var godt at få spiral, hvis man ikke havde fået børn. Den myte holder heller ikke. Da man i sin tid begyndte at lægge spiraler, oplevede man, at flere af de, der ikke havde børn, fik underlivsbetændelse.

Det viste sig dog senere, at det var, fordi man oftere havde klamydia, hvis man levede et liv uden børn sammenlignet med, hvis man var i fast forhold og havde  børn – og at man derfor oftere risikerede at skubbe klamydiabakterien op i livmoderen med spiralen. I dag tester man blot altid for klamydia, når man får spiral, og det er således helt fint at få spiral, også når man ikke har børn.